26. august 2011

Sørøya 2011


Endelig fandt jeg tid til en mere fuldendt fortælling fra vores tur til Sørøya. Se Diasshow i højre margen. Der vil senere komme noget film, når det er færdigredigeret.
Se også Peder Lichtenberg´s forholdsvis nye og super flotte Blog, som netop nu er på Flyndertogt
http://lichtenbergssportsfisker.blogspot.com/


Sørøya 2011
Jeg havde ikke den store interesse i det saltvandsfiskeri, som jeg kendte herhjemmefra. Så min skepsis var bestemt eksisterende, da Mads spurgte mig om ikke jeg var på, til en uge i de salte vande omkring Sørøya sommeren 2011?

For at vinde lidt tid til at "sluge" idéen, undskyldte jeg mig med, at jeg jo ikke havde nogen ekspertise eller erfarring i saltvand, og desuden heller ikke noget grej til den slags.
Men Mads er ikke sådan at slå ud og mente, at med min vertikal kunnen, og enorme portion ihærdighed/stædighed ville jeg hurtigt komme efter det.
- Og sådan går det, at gode venner skubber hinanden i retninger, som ender med at vække nye idéer og teorier, der kan overføres på det hjemlige rovfiskeri, og ikke mindst efterlade ens krop med en ordentlig portion FLYNDERFEBER! 

Vi var to både afsted. Vores båd, som ud over Mads og Jeg, bestod af Peter J. Hansen og Allan Petersen. Sidstnævnte har Team Njord (www.teamnjord.blogspot.com). Den anden båd husede Mads´s far Jens  Jyde, Ole Skovgård, Lars Madsen og Carsten Christensen.
Christian Klagenberg guidede for dansken i en tredje båd med 5 andre gutter ombor.

Vi startede med at sætte flueben ud for Rødfisken. Efter en god håndfuld mindre Rødfisk, stod Mads og Jeg pludselig med fisk begge to. Dobbelthug, og to fine Rødfisk på henholdsvis 2,6 kg og 2,7 kg kom til overfladen.
Den anden båd var lige et skridt foran, med en fin fisk på 3 kg. Derudover kan nævnes en flynder i 30 kg´s klassen, som bifangst på 135 m vand.

Den følgende dag brugte vi på at snuse til Flynderfiskeriet ved Loppa. Et par mindre fisk viste sig på førstedagen, men der var ikke rigtig gang i fiskeriet. På anden dagen, havde vi udset os et område, som så meget indbydende ud med dybder på 10-15 meter. 
Vandet var sprit klart, og jeg kunne følge min firetiger jig danse Jitterbug over sandpletterne på bunden. Pludselig forsvandt jiggen, og et resolut modhug gav et par tunge rusk for enden. Jeg kunne tydeligt se en flynder omkring meteren, stå under stangspidsen  med min jig i kæften. Desværre røg den af, og ville ikke lege med mere. Men så var rovfiskeren i den grad blevet tændt!
Vi besluttede at jigtrolle over området, og det gav Flynder til os alle fire. 
Allan fik det vildeste hug, af en kæmpe Flynder, som efter et modhug satte farten, og overhalede vores båd, som sejlede afsted med 2 knop. Han kunne umuligt nå at spole linen ind, hvilket desværre resulterede i at den spyttede jiggen ud. Den fisk ville vi gerne have set!
Hugperioden sluttede med et par fine Havkatte op til 7,2 kg.

De sidste to dage blev vejret bare bedre og bedre. Hvilket gjorde det muligt at besøge Storskallen, som ligger vindeksponeret på helt åbent hav. Storskallen er et stort plateau, som falder ned til 400 meters dybde. Mange store Torsk, Sej og ikke mindst Flyndere benytter dette spisekammer, hvilket vi i den grad fik af føle.
På vej derud fik vi den ære, at opleve et par Finhvaler på tæt hold. Ren medicin for sjælden.

På Storskallen valgte vi at være meget opsøgende. Vi havde efterhånden fundet ud af at læse bundforholdende på ekkolodet. Dét blandet med strømforhold og en søgen efter stimer af agn i vandet, lykkedes det vores båd på de to sidste dage, at få 16 måler Torsk i båden med to +20 kg´s fisk på toppen. Den største målte 142 cm og vejede 25,8 kg. Gennemsnits størrelsen lå rigtig fint rundt de 15 kg. 
Det lykkedes at genudsætte samtlige på nær en enkel torsk på 16,5 kg, som desværre ikke klarede turen op fra 35 meters dybde. Fidussen var at fighte de store torsk stille op gennem vandsøjlen, så de nåede at "boble" af. 
Fornøjelsen var stor, når en stor torsk succesfuldt søgte mod bunden efter et smil til fotografen.

Flynderfiskeriet var klart bedst på sidstedagen. Førstedagen havde Guidebåden et par fine fisk op og vende i den sydlige ende af Storskallen 140 cm og 150 cm. Det lod vi os ikke friste af, så dagen efter, da de andre både fortsatte i det sydlige område. Besluttede vi at gøre det stik modsatte, og fiske nogle toppe af i den nordlige ende. 
Vi havde et par dage for inden oplevet noget af et særsyn på ret dybt vand i nærheden af Loppa. En flok Marsvin jagede højt i vandet ret tæt på båden. Det var let at spotte dem med polaroid brillerne. 
Pludselig fangede mit blik en stor brun flade, der i stor hast skød forbi vores båd. Pludselig vendte den brune side, og blev hvid. Jeg kiggede op på Allan, og vi var ikke længere i tvivl om at Flyndere jager i hele vandsøjlen.
Med det i baghovedet, var jeg begyndt at køre jiggen højt op i vandsøjlen, før den på ny faldt mod bunden. I dagens første dyb med jiggen, stoppede jeg efter 25. omgang på Saltisten. I det samme knaldede en Flynder til jiggen. Jeg fik rystet søvnen ud af øjnene med et forkvaklet modhug, som kun blev besvaret med tung stilhed. et par sekunder gik. Jeg kiggede op på Mads, som havde læst mit ansigtsudtryk, hvorefter han sagde: "Den der er go´".
Saltisten beyndte at synge den søde melodi for fuld bremsekraft, da Flynderen stille og roligt satte kurs mod bunden. Det virkede overhovedet ikke som om, den var klar over den var kroget endnu.  Med mit livs fisk for enden begyndte jeg at pumpe den op, hvilket var umuligt. Jeg havde absolut ingen kontrol over den her fisk, hvilket endte med at jeg måtte spinne en jig op uden Flynder, og en meget stille periode fulgte ;) 
I efterrationaliseringens lys, har jeg på intet tidspunkt haft kroget fisken. Den har lavet, det jeg vil kalde en "Sandart". Tagget jiggen, og holdt den hårdt med sine muskuløse kæber. I den tilstand er det næsten umuligt at flytte en agn i munden på fisken. Så for fremtiden bliver min stang og modhug noget kraftigere.

Vores båds største Flynder på 128 cm gik til Peter, som havde sat sin jig i bunden. Vi sejlede om på den anden side af den for at trække den fri, og med 4 Knop gik den fri. Peter hjulede ind på hjulet for fuld skrue, så vi kunne fortsætte fiskeriet. Ca. 15 meter over bunden smækkede en knaldsort Flynder til jiggen, og en fin fight fortsatte.
Vi fik i alt 24 Flyndere. Mads stod nok for turens bedste fight, med en Flynder på 125 cm, som bare ikke ville op.

Vigtigt er det at fortælle, vigtigheden af at værne om denne unikke bestand af Flyndere. Catch & Release er et must, for at dette fantastiske fiskeri kan fortsætte. Se evt. CWC og Fiskejournalens projekt "Release ´Em her http://tavling.fiskejournalen.se/releaseem/
Uden at gøre os skindhellige, må det nævnes at vi i alt hjembragte en enkel Flynder hver rundt de 10 kg til spisebordet. 

Der er ingen tvivl om at suget fra en stor Flynder er stærkt vanedannende for enhver rovfisker. Mon ikke man er til at lokke med en anden go´gang. 
Stor tak til de to "Styrmænd" Mads og Allan for topguidet fiskeri i verdensklasse.
Også en tak til alle andre hyggelige fisketosser på Camp´en.

..... En med Flynderfeber!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar