Fik fornøjelsen af at følge min ældste i skole på første dag i 1. klasse. Det blev en kort dag, så det varme vejr trak os mod badestranden. Vi havde set et par heftige aborre i området et par dage forinden, så et par stænger var med i bilen. Vi prøvede et par pladser af uden held, så var tæt på at give op og bevæge os mod iskiosken. ;-)
Et par sidste dyb mellem bådene, hvor der nærmest bare blev vertikal jigget, vækkede denne fine aborre på 780g og der var stort hvin fra astrid da jeg nettede en flot ny personlig rekord.
......Så vankede der også en stor is. ;-)
Se desuden dropshot finesser af Frédéric Jullian på http://youtu.be/svInazSXYT4, hvor jeg kan godkende flere af de finesser som bliver fortalt, specielt til aborren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar