Sandartdrys

Der var lagt i kakkelovnen til lidt pelagisk vertikal fiskeri. Den stegende varme satte dog en naturlig tidsbegrænsning, hvis ikke man havde lyst til at smelte sammen med sine jigs.
Det var bælg mørkt, da den top tunede vertikal jolle gled ud over søen, og forventningerne var højere end rundetårn. Der gik ikke længe før det første fine ekko af en ret god fisk dukkede op på skærmen, og en jig røg afsted i mørket. Jeg stoppede to meter over fisken og gav et lille vip. Fisken reagerede ikke, så jeg firede mig langsomt en halv meter nærmere. Det fik ekkoet til at stige en halv meter i meget roligt tempo.
Ekkoet stod nu og betragtede min agn i en rum tid, for pludselig at sætte turbo på. På ingen tid havde ekkoet flyttet sig den sidste meter for brutalt at indhalere min jig. Det gav et kæmpe stød i stangen, og et modhug blev sat ind. Linen fløj af hjulet, og klingen røg bare mod himlen. En ærgerlig morgentræt tosse måtte klappe sig selv på skulderen for at have glemt at stramme bremsen.
Dette slog åbenbart selvtilliden ud af undertegnede, da jeg inden solen stod op smed yderligere tre fisk.
Da solen stod op blev det endnu værre. Varmen blev trykkende og vind var der intet af. Søen lå spejlblank hen og ekkoerne på skærmen ligenede stjerneskud, som faldt fra himmelen mod bunden, når jeg stoppede båden op.
Fiskeriet var op ad bakke, og jeg tjekkede ud med et noget slunkent resultat på en mindre sandart og en 4 kg´s gedde.

Fotoet, som snart nærmer sig 10 års alderen, er hevet op af arkiverne. Sandarten på 4 kg, kom som en meget glædelig overraskelse under geddefiskeri.
Ja, ja... Lækker bør og nye støvler ;-)