28. februar 2013

Første laksejagt i 2013

Så blev det tid til at komme på laksejagt med Allan igen. Min far var også med på denne tur i håb om at fange sin første laks. Det lykkedes heldigvis. Vi stod lige og ærgrede os over at et hug på planerboardet ikke var blevet til mere end en udløs klemme, da næste stang i samme side bukkede sammen og hjulet stak i et vræl. Efter en fin fight med spring og ballade kunne vi nette hans første laks. En flot fisk på knapt 8 kg. Der kommer et indlæg med billeder af fisken på Allans blog på et tidspunkt. Allan og jeg nappede hver en fisk omkring 4,5 kg. Blanke og fede. Dejlig tur på Østersøen og rigtig fedt igen at få lov at høre den søde lyd af en vrælende knarre!

1 kommentar:

  1. Flot flot fisk! Dt må ha' været en fed tur med farmand! Er sgu lidt misundelig på den gode måde ;)

    SvarSlet