8. marts 2013

Ny DK torske PR


Mens de ferske vande har været ufiskbare grundet is, har frosten heldigvis ikke været hård nok til også at holde de salte våger i et jerngreb. Jeg har derfor med ro i sindet kunne koncentrere mig om havfiskeriet denne vinter mens vi venter på at isen går. Det er blevet til en håndfuld ture efter torsk med blandet resultat og en tur efter laks som jeg allerede har skrevet om. Sidst jeg var på torskejagt gik det dog ret så fremragende, da jeg kunne sætte ny PR for torsk fanget i DK. 14,2 kg, en forbedring på 0,7 kg. Dejligt!

Denne dag var jeg kommet på vandet sammen med Christian Klagenberg, der jo om nogen kan finde ud af det der torskeshow. Strøm og vind ganske svag, så det var ikke nødvendigt med tunge pirke for at komme ned i tide, og den lette 12 lbs stang kunne komme i spil. Vi stoppede på en lille bule, missede den i første omgang, men da der kom lidt fnuller ind på loddet drev vi videre og et minuts tid senere blev pirken taget i toppen af et pirketag. Efter en udramatisk fight kom der en overraskende stor hvid bug til syne under båden, og kort efter kunne jeg håndlande en tromle tyk torsk, perfekt kroget med alle tre krogspidser i mundvigen. Fedt at få den på det relativt lette grej.

Jeg havde ikke troet at den var så stor, så turen til overfladen var gået alt for hurtigt for den store fisk, så der var ikke chancen for en genudsætning. Maven var fuld af små issinger, og det samme var gældende for den 11 kgs jeg fik sidste vinter. Der kan være mange meninger om bulefiskeriet, men dem der påstår at vintertorsken ikke æder, kan godt pakke sammen :-)

2 kommentarer:

  1. Tillykke med den fornemme PR og godt billede - i klær´ hinanden godt;) Det er i øvrigt altid en fornøjelse at fiske sammen med den glade smed og man ved aldrig, hvad dagen bringer ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, ja en dag på vandet med smeden er aldrig kedelig, og manden kan squ sit kram med et ekkolod og en jolle.

      Slet