27. maj 2013

Vertikale stingers og forfang

En af mine største udfordringer i mit vertikalfiskeri har været, at finde den rette type stinger, som passer mig. Jeg startede ud med 0,36 flettet line, som varmt blev anbefalet flere steder. Jeg forsøgte at tilpassede mine stingers i forskellige farver efter hvilken nuance jiggen havde, men endte op i at finde misfarveninger på flere jigs af den restfarve, som sidder i fletlinen.
Perfektionisten udskiftede til wire efter også at have mistet et par fisk på den flettede stinger. Wiren synes jeg ødelagde finishen af jiggen. Tit blev jiggen også mindre bevægelig, når den var færdigmonteret.


Til sidst endte jeg med en stinger af fluorocarbon (FC). Til at begynde med, var det nemt at sno FC om trekrogen, og på den måde gøre den kortere til den passede jiggen. Men dette gav lidt samme dårlige effekt som wiren. Jiggen mistede meget af sin livagtighed i vandet.
Derfor fandt jeg frem til at montere både trekrog og enden af stingeren op i et Perfection Loop , hvor øjet/loopet har en længde på ca 10 mm. Disse to lykker giver mulighed for en del frigang, og bevirker stadig fin bevægelighed i jiggen. Jeg har pt. benyttet 0,45 mm floroucarbon, men ville ikke være bange for at gå op til 0,50 mm alt efter om der er mange gedder i det vand man fisker sandart i.

Valg af forfang. 0.35 - 0.45 mm er mit førstevalg alt efter geddetænder. FC forfanget er fastgjort til hovedlinen med en Uni knude, hvor den flettede line har 10-12 tørn igennem løkken, og FC delen kun er ét halvstik. Jeg var noget skeptisk første gang jeg blev introduceret for denne knude til jerkbaitfiskeriet, men den har aldrig svigtet, hvilket Allbright knuden har. Typisk glider den fra hinanden under stort pres, pga den meget tynde hovedline (0.12 mm)
Tænk også over længden af floroucarbon forfanget, da der vil være et noget større pres på det tykke forfang i  vind eller afdrift end den ultra tynde hovedline præsterer, i mit tilfælde 0.12 mm. Typisk benytter jeg kun ca 3/4 meter forfang.

Lås er et meget varmt emne i vores fiskeri for tiden. Jeg er principielt imod låsen, set udfra selve præsentationen, men omvendt er den død praktisk, når der skal skiftes agn, og nogle dage skal der skiftes rigtig mange agn før der er bonus. I dette forår har jeg oplevet mere end tre gange, at låsen er åben når fisken ligger i overfladen. Mit bedste bud på dette vil være, at sandarten kan få dette til at ske, når den bidder rigtig hårdt, det "rigtige" sted. Jeg har derfor indtil videre fundet mig fint tilrette med  Gamakatsu´s Hyper Quick snap, hvor stålet og opbygningen er noget kraftigere end de fleste traditionelle låse. Det er dog en kende mere besværligt at skifte jig, men her taler vi hundrededele.


Selve fiskeriet er jo ikke raketvidenskab. Udholdenhed, hugvillige sandarter og ikke mindst den rigtige jig har været de mest afgørende faktorer for mine fisk dette forår. 
Pt. går dagene med at få tunet de sidste grejer inden årets første sommermåned bliver skudt igang.

2 kommentarer:

  1. Det er en kompromis-kamp med den sidste halve meter inden jiggen. Kraftig finesse er svær at finde uden at miste livlighed...

    Jeg eksperimenterer også med at finde de optimale komponenter til forfang og stingere, men har endnu ikke fundet en kombination som jeg er 100% tilfreds med... Gamakatsu-hægten ser god og kraftig ud!

    Mht. raketvidenskaben vil jeg mene, at vertikal/pelagisk fiskeriet efterhånden er udviklet til Ph.D-højder i bla. gummidyr og boat control, hvis man læser alle de svenske artikler som bliver sprøjet ud i øjeblikket - men det er jo, hvad man selv gør der til! :)

    SvarSlet
  2. Rigtig lækker info for en der lige er ved at starte på vertikal, superfed blog iøvrigt...thumbs up

    I jeres jagt på den at optimere den nedre del, har i der fundet låsen?
    Tag et kig på denne hvis den ikke allerede er testet efter, er personligt meget begestret for den til mit aborrefiskeri i str. S.

    http://fiskegrej-bilok.dk/Sovik-Duraclip-Snap-Hegter-S-10kg-10-stk

    Jeg afmonterer dog svirvlen, for at gøre den mere diskret. S er 9mm uden svirvel.
    Ved ikke om i kan bruge det til noget, men ville lige give mit bidrag ;)

    Mvh.
    Michael

    SvarSlet