7. juli 2013

Gedde terror

Teamet ligger vandret med forskellige gøremål inden sommerferien skydes igang, så fiskeriet står lidt standby. Undertegnede har dog været på et lidt halvhjertet sandartsats, hvor jeg på ingen måde var 100% tilstede bag dirigentstokken til gummisymfonien pga barn syg og et minimum af søvn. Men hvad der nok bliver eneste tur de næste 14 dage, så måtte jeg lidt ud.
En smuk og meget vindstille morgen, hvor søen lå som et spejl, indbyder sjældent til champagne fiskeri. Det skulle dog vise sig at gedden virkelig var i stødet. Flere velfightende skarptandede faldt for jigfiskeriet. Min tilfredshed var dog ikke til at spore, da de kære gedder i løbet af formiddagen tog livet af flere af mine ynglingsjigs. Dagen endte dog med et par godkendte sandart +3 kg. Begge fisk blev taget i 10 meter, så de var lidt presset her i sommervarmen. Valgte derfor at genudsætte omgående, så i må undvære foto denne gang. Men fandt tilfredshed i at følge begge fisk simre tilbage  via ekkoloddet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar