1. april 2014

SideVü og Slimteeeeeeeeeezzzzz


Som Hr. Larsen i en kommentar til sidste indlæg allerede har gættet, indeholdt kassen en ny sandartkikkert til teamet. Det længe ventede SideVü er nu kommet i vores besiddelse og sandarten kan ingen steder flygte mere!!! men hvad gør det når den bare holder munden lukket? De første to ture med SideVü har været meget positive. Det er en kæmpe hjælp at vide om fisken står til højre eller venstre i keglen, men fiskeriet har til trods for ny elektronik og perfekte forhold med svage vinde været helt og aldeles ringe! Få og små fisk er det blevet til. Nok om SideVü for nu, vi vender tilbage når vi har gjort os nogle flere erfaringer med det.

I mandags tikkede svensk fiskefeber ind af brevsprækken. Som sædvanligt fyldt med gode artikler - bl.a. en af Jørgen Larsson hvori han beskriver hvilke 11 jigs der er hans "startopstilling" og hvilke jigs han bruger under hvilke forhold. De fleste af de viste jigs er naturligvis fra Westin, men Lunker City er også med. Jeg glæder mig over, at to af de farver i Slim Teez jeg ikke har kunnet nære mig fra at indkøbe, er en del af hans startopstilling. Farven "Real deal" (fjerde fra oven) og "Baitfish" (tredje fra bunden) forventer jeg vil være fremtidige favoritter på de klarvandede søer. Jeg må give Lucio Fishing Team  ret i at finishen er utrolig flot på disse jigs, og de er rigtig godt "slaskede" i det så de bevæger sig selv ved den mindste bevægelse. Glæder mig til at prøve dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar