8. januar 2011

Månefaser og storgedder.

Der har været et par artikler om månefasefiskeriet i danske fiskemagasiner. Begge artikler referer til svenske geddefiskere, som har holdt nøje statestik med, hvordan månen står, når de store gedder er i hugget. Månefasefiskeriet rækker dog langt længere, hvis man åbner det engelske rovfiskemagasin “Pike & Predators”.
For at underbygge teorien fandt jeg en Almanark for Danmark, http://www.nakskov-gym.dk/almadk/almadk.aspx og plottede de gedder jeg med sikkerhed havde kendskab til ind i et månefaseskema. Alle fiskene er fra 7 kilo og op til knap 14 kilo. 
Der viste sig et tydeligt billede af, at nymåne og de tre efterfølgende dage havde et tydeligt peak, hvilket stemmer meget godt overens med den ene artikel. Men også i aftagende måne, hvor 45-65% af skiven er oplyst, har produceret rigtig godt, som underbygges af samme artikel.
Der er dog ingen regler uden undtagelser. Engelske geddefiskere beretter om, at de sjældent tager  ud uden at have nøje styr på, hvornår månen står op, hvad tid månen er på sit højeste punkt på himmelen og hvornår månen går ned igen. Disse tre tidspunkter ligger De altid på deres storgedde hotspots, da erfarringen fortæller dem, at der er en peak/hugperiode netop på disse tre tidspunkter.



Jeg selv kan underbygge denne teori med en fisk på 10 kg, som kom ud af det blå, på en meget stille/svær dag på søen. Faktisk var det dages eneste hug, men hvilket ét. Fisken viste sig at hugge lige i det fuldmånen kiggede op over horisonten. 
Fuldmåne var jo ikke ligefrem et peak punkt, da jeg kontrolerede mine fisk i månefaseskemaet. Det ville da også være ærgerligt, hvis storgedderne kun kunne fristes i enkelte perioder hver måned. Så min konklusion på Månefasefiskeri er, at det klart har en indflydelse, hvordan månen står, men man kan stadig ikke udelukke at løfte en god gedde udenfor peak perioderne. 
En anden overvejelse er, at det lys fuldmånen reflekterer i nattetimerne, er nok til at gedderne kan jage uforstyret, for der kan vi fleste geddefiskere ikke rende fra, at vi ligger trygt under dynen.
Så god jagt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar