Lidt i forlængelse af en kommentartråd på et tidligere indlæg, opstod disse tanker og erfaringer, som jeg ønsker at dele med jer.
For ca. 6 år siden var jeg så heldig at komme ud og fiske med, for mig, et idol indenfor geddefiskeri. Jeg var meget beæret og spændt på hvad dette kunne bringe, og lukkede op for alle kanaler ved første møde. Jeg mødte op iklædt det fineste nye grej i håb om, at jeg ikke ville falde helt igennem. Mit idol kom til min store forundring iklædt noget mere afdæmpet.
Under første, anden, tredje, fjerde og femte geddetur, blev jeg fisket synder og sammen. Jeg kunne intet præstere med mit fancy grej. Da gik det op for mig, at det vitterligt er dig/fiskeren og den sidste meter der gør hele forskellen.
Det nytter ikke noget at anskaffe sig verdens dyreste og mest hippe grej, for det er ikke mærket eller prisen, eller om der er en kendt fiskekanon som fisker med det, der fanger drømmefisken - selvom grejproducenterne prøver at få det til at se sådan ud.
Det handler i mine øjne om, at tage skyklapper på for producent og mærke, og så finde frem til hvad der tilfredsstiller en selv under fiskeriet. Jeg har personligt gjort følgende: Sat mig et prisloft/smertegrænse på hvad en stang og et hjul må koste. Denne grænse er jo individuel, og bestemmes jo i et vist omfang efter hvor mange gulddukater der findes på kistebunden. Budskabet er, at hvis du lærer at hvile i tilfredsstillelsen af dit grej, så fisker du bare bedre. Hvis du tværtimod skal have alt det, der er oppe i tiden, så bliver du tit skuffet og brænder inde med en masse grej, som du aldrig får brugt eller for et forhold til. For det er altså hverken Daiwa´s klassiker Viento med twinch bar eller ABU´s letvægtsklinge Fantasia som fanger drømme sandarten. Det gør fiskeren, som hviler i sig selv, og har det ekstra, som skal til for at overliste drømmefisken.
En af teamet´s store passioner er at "opfinde" vores egne måder at ændre og småjustere vores fiskeri på. Det handler om tilfredsstillelsen i egne ændringer, udviklinger og påfund. F.eks kan det sagtens lade sig gøre at få twinch bar effekten med et andet lavprofilhjul uden twinch bar, bare der er instant stop på spolen, hvad der idag er på de fleste. Faktisk har et kraftigt tryk på tvinchbaren ofte en negativ effekt på fisken, der ofte fortrækker under frivandsfiskeriet. Derimod kan tommelfingeren, som hviler på linen let rulle mindre mængder line ind uden at skræmme, hvilket jeg har benyttet mig af siden jeg skiftede mit Megaforce med twinchbar ud med et Abu Revo. Det skal dog indskydes, at twinch bar er lækkert, når man fisker bundnært, da det hurtigere samler linen op. Men til frivandsfiskeriet er det i mine øjne unødvendigt.
Fiskeren og den sidste meter. Det andet er bare lir ;-)
Jeg studsede også over din kommentar i en tidligere tråd.
SvarSletSpændende emne. Jeg er overvejende enig. Det er ikke grejet, som fanger fisken, og erfaring rangerer over grej.
Kilde: http://luciofishingteam.blogspot.dk/p/battle-gear.html
Grej-cirkusset og reklameringen er stor. Jeg har svært ved teknisk at se, hvordan stænger og hjul >3000 kr. retfærdiggør deres højere pris. Men det må anerkendes, at man også får hvad man betaler for - indtil en vis grænse selvfølgelig - men hvor går den? Det er optil den enkelte.
Et Revo Toro-hjul er eksempelvis ikke et billigt hjul, men det har uden tvivl også en bedre bremse end eksempelvis en Shimano Corvallus som koster 1/3 af Toro'en.
I et af de seneste Fiske-Feber fra Sverige skrev Jörgen Larsson, at han havde haft sine to Viento'er i 5 år og de virkede stadig upåklageligt. Jeg tvivler ikke på, at de hjul har taget flere tusinde gös og det må synes som et kvalitetstegn!
Jeg bruger min Viento både til det pelagiske og bundfiskeriet, da jeg først indkøbte det til det almindelige bundfiskeri - men jeg finder ingen grund til at udskifte det for det pelagiske fiskeri. Jeg anvender kun Twitchin' Bar'en til at samle løsline op med under bundfiskeri, og anvender den ikke under det pelagiske.
Man kan også diskutere de uendelige rækker af nye endegrej og tilbehør. Håndlavede jerkbaits til over 300 kr., jigs med UV og duftimpregnering samt multifarvet fletline. Hvor mange parametre vil vi skrue på før vi er tilfredse?
Man kan købe 10 billige trekroge for 20 kr. Men vil man være sikker på, at de ikke knækker under rimeligt pres skal man investere i Owner eller Gamakatsu til den femdobbelte i pris.
Et andet eksempel er den nye Savagear Real Eel meget oppe i tiden og lur mig, om den ikke snart er at finde på mange vertikalstænger rundt omkring i blogverdenen, og den skal nok fange store sandarter. Men hvor meget en nyhed er det? En stor twister-jig som minder meget om SPRO's Reality Eel?
Vi kommer nok i mange tilfælde til bevidst at lade os forføre af noget nyt, som MÅSKE lige kan give det ekstra på søen som giver drømmefisken.
Faktum er at det er svært at finde på noget helt nyt - men dynamikken i grejudvikling bevirker også en dynamik i fiskeriet. Har man ikke en ultratynd og stærk fletline og sylespidse kroge kan jagten på drømmesandarten blive flere nederlag, grundet mistede fisk, end sejrer.
Noget helt andet, som jeg synes er et paradoks, er specimen-racet, hvor fisken efterhånden ikke kan blive stor nok. Men det er en helt anden diskussion! :)
Mvh.
/Nils
Vi er helt enige Nils, og tak for du tager dig tid til at komme med en langt uddybende og velstøbt kommentar.
SvarSletDer skal ikke herske nogen tvivl om at Viento er en lækker rulle til fiskeri og skal selvfølgelig ikke udskiftes når man er i besiddelse af et. Mere for at forklare at andet og billigere alternativer også virker ;-)
Team EWT blogg har som hovedformål, at guide og inspirere andre til at fiske. Derfor kom jeg med nogle af mine egne erfaringer omkring grejmøllen, som jeg bestemt har været igennem, og kommet, synes jeg selv, klogere ud på den anden side.
Jeg står helt af grejracet når en 6 fods stang skal koste 2000-3500 kr. Stangen skal ikke engang belastes med kast. Tværtimod skal man bare trykke på hjulet og fire jiggen ned. Det er langt over min smertegrænse, men er selvfølgelig op til den enkelte behov og lyster. Men til nye ankommende i vertikalfiskeriet, synes jeg det er på sin plads, at dele ud af sine erfaringer for ikke at drukne i grejmøllen ;-)
Specimenracet er ligeså individuelt. Her i Teamet fisker vi jo også i drømmen om at fange en stor, og vi sætter os stadigt større mål. Men man må samtidig ikke glemme at glæde sig over fiskene imellem, for ellers bliver fiskeriet en sur tjans. Har selv fisket cup et par år, og kender vilkår, frustrationer mv. Det er hårdt arbejde og tit utaknemmeligt. Synes både det er sjovt at konkurrer, men det er ærgerligt det ikke kan foregår på en måde hvor alle kan deltage på det niveau de er på. Personligt har en af mine bedste fight´s været med en gedde på 8,2 kg, som fightede r.... ud af bukserne. Fisken havde vundet en Oskar for sin act. men ja, den er jo ikke stor nok til at nogle løfter øjenbrynet. Derfor ej forglemme hvad fiskeriet virkelig handler om kammeratskab og fiskeglæde.
Mvh Rasmus
Spændende tråd med gode interessante og relevante holdninger. Jeg vil kun tilføje, at den sidste meter er og bliver den vigtigste. Her skal der bruges kvalitets komponenter - uanset prisen. Og skal drømmen opfyldes, kan det kun ske igennem hårdt arbejde og uendelig mange timer bag stængerne. Men når drømmefisken så endelig ligger i netposen, så er alle de tunge resultatløse timer bag stængerne glemt. Heldet følger altid dem, som øver sig mest - Citat: Ingemar Stenmark.
SvarSletPS: En 5 kg´s gedde bringer altid et smil frem på min læbe. En 10 kg´s gedder bringer altid et brøl frem. En 15 kg´s gedde........ ja, den fanger jeg inden jeg dør ;-).
Rasmus ->Selv tak. :) Det er godt med lidt meningsudveksling og jeg synes, at det er en sund debat omkring grejpriser og behov.
SvarSletEn vertikal-novice behøver selvfølgelig ikke investere i det dyreste - det giver ingen mening. Jeg vil tro, at man kan sammensætte et fedt vertikal-sæt for 1000-1500 kr. Måske man skulle anbefale noget af det stadig gode men billigere grej, så det var nemmere for begyndere at finde rundt i junglen.
Specimenracet er hvad man selv gør det til - enig. Jeg tror bare, at det kan virke en smule intimiderende og som lukket land for nybegyndere. Folk holder kortene tæt til kroppen og viser næsten kun store fisk fra "hemmelige" søer.
Hvordan bliver man accepteret og indviet i kredsen, når man endnu ikke selv har nogen store fisk at vise frem eller erfaringer med specielle teknikker eller "hemmelige søer"?
Mit subjektive svar på det er at tilegne sig erfaringer under eget fiskeri og have dialog med de andre ligesindede fiskere på søen, gennem blognetværk eller andre fiskefora. Lucio Fishing Team oprettede vores blog af samme grund - for at informere om vores eget fiskeri og skabe et netværk.
Man kan selvfølgelig ikke forvente at specimenfiskerne afslører alle deres hemmeligheder, da disse hemmeligheder har krævet meget tid at opnå, men man kan godt være åben for dialog - og jeg synes at vores teams har en god dialog indbyrdes.
Jeg har selv oplevet tvære, umiddelbart erfarne fiskere ved søen, som ikke har været til at slå et ord af. De undgik næsten at hilse og hvis jeg spurgte, om de havde haft held med fiskeriet, brummede de nej, selvom deres net var smurt ind i slim og deres kroge bøjede. De skyndte sig at køre deres vej i en vældig fart dæk. Om de føler sig truet af andre fiskere eller blot har haft en dårlig dag, ved jeg ikke. Men jeg har oplevet det gentagende gange... Og jeg synes, at det afspejler en ærgerlig lukkethed. Jeg har læst næsten samme erfaring i en fiskebladsartikel.
Jeg skal ikke være hellig, da jeg selv ikke skriver hvor jeg fisker - og jeg vil utrolig gerne fange en stor +5 kg. sandart på pelagisk. (Er på søen imorgen på jagt efter den). Men jeg synes godt, at man kan hilse og udvise lidt åbenhed og have lidt dialog indenfor specimenfiskeriet - uden selvfølgelig at behøve afsløre alle sine hemmelige pladser. Men det kunne jo være, at man selv lærte noget! ;)
Dette er bare min opfattelse, som jeg har opnået gennem egne erfaringer. Jeg vil ikke pege fingre af nogen, men blot give en generel opfordring til mig selv, som specimenfisker, og hvis andre tager det til sig, er det rigtig fedt. Men som alt andet, vi har diskuteret i dette indlæg, er der ingen ultimativt rigtige svar.
Jeg vil ikke animere nogen til en væremåde, hvis de er imod. Jeg tror bare en større åbenhed blandt lyst-, sports- og specimenfiskere ville styrke det sociale sammenværd og glæden omkring vores fælles hobby - eksempel vertikalfiskeriet.
Glæder mig til oktober! :)
/Nils
Ja, dette hemmelighedskræmmeri har ligeså mange facetter som de andre emner vi har blogget om. I Danmark er der så få vande pr fisker, at total åbenhed hurtigt ville ødelægge fiskeriet. Et eksempel fra en engelsk artikel: 2 geddefiskere finder det her jomfruelige sted, som vi alle drømmer om, og skovler store gedder op første sæson. Næste år tager de et par kammerater med på tur så de er 5 geddefiskere. Fiskeriet bliver gradvist sværere, men stadigt fine fangster. 3 sæson har de 3 ny ankommende også et par kammerater....osv. 5 sæson viser det sig, at fiskeriet er så svært, at det ikke længere kan kaldes et hotspot. (Lödde å, ville også være et fint eks). Et godt eksempel, som bekræfter denne historie er min 12 kg fra foråret. Hvor Mads og jeg havde kørt på i et af vores såkaldt sikre hotspots i et par uger, uden at lande noget nævneværdigt. Vi vælger at træde et skridt tilbage og søge nye steder, hvilket på anden dagen giver denne fisk. Ergo der er ingen hemmeligheder, som tryller store fisk over bådkanten år efter år. Det skifter hele tiden, og ændre sig endnu hurtigere ved stigende fisketryk. Mit råd vil derfor være, som vi skriver i fiskeavisen denne måned (Som vi i øvrigt har fået lov at udgive her på siden i oktober) lær fiskenes biologi på de givne tidspunkter af året..... eks. er brasenerne på leg, så ville man være dum gedde, hvis ikke man satte sig til højbord. At bruge energi på andre fiskere som ikke vil snakke/hilse eller jagte specimen fiskere rundt om i landet er spildte kræfter. Hold fokus, og fiskene skal nok komme i lind strøm.
SvarSletJa, gummigilde i oktober kom ;-)
/Rasmus