I sandartens rige

Det lille filmklip fra Roger Larsson som Michael Howald postede på sin blog http://howaldfishing.blogspot.dk/ for nogle dage siden er på mange måder et ret interessant film klip! Roger Larsson stod jo som bekendt for en drømmerække af store sandart med to over 10 kg sidste år.
Klippet vil jeg dog gerne knytte en kommentar til.
Allerførst er det jo fantastisk at følge med i hvad der sker under vandet i sandartens rige, men prøv at lægge mærke til det første tidsrum, hvor kameraet sendes i dybet. Båden ses tydeligt på en lys overflade selvom det virker som en gråvejrsdag og vandet er brunligt. Her er et fint bevis for hvad svenskerne kalder "silhuetfiske". En agn der dørges/trolles højt i vandsøjlen, og kaster en klar profil for de rovfisk, som står under den eller endda ved bunden. Vi har gjort flere fine fangster over rigtigt dybt vand på en højt fisket agn. Tit er det gedden, som ikke kan holde gummerne fra en fristende agn, men sandarten har også dage hvor den ikke er bleg for at stige til en højtgående agn. Det er derfor næsten altid betale sig at fiske en agn i det øvre vandlag - selv over rigtigt dybt vand.

Sandartens adfærd har altid været en gåde for sandartfiskere. Dette klip bringer os et skridt nærmere i dens mystiske verden. Det ses tydeligt, hvor let det ville være for sandarten at sætte tænderne i agnen, og dog mister den hurtigt interessen og fortrækker helt. Denne reaktion har vi mødt rigtig mange gange, og det kan drive en langt ud over de hårløse stepper. Faktisk ser sandarten ikke så godt. Tværtimod har den et højt udviklet sidelinje system, som nemt opfanger selv de mindste bevægelser/vibrationer. Jeg tror dette sidelinie system er den "forsvarsmekanisme", som fortæller sandarten at den her haps ikke er godkendt. Vi har indtil videre, ikke kunne omvende en sådan tøvende reaktion til et hug. I dette tilfælde kan det, efter vores mening bedre betale sig at søge efter andre fisk i andre områder. Det kan dog ofte betale sig at komme tilbage til samme område senere på dagen, det kunne jo være sandarten havde skiftet humør.