|
104 cm 9,05 kg |
Jeg fisker ofte en stang på bunden eller i 7-10 meters dybde, til de dage hvor fiskene skal have agnen serveret lige foran snuden for at hugge. Da vi skulle passere ind over et lavvandet område med kun 2 meter vand, havde jeg for at undgå bundhug, kørt agnen op, så den hang lige bag båden. Der var 3 meter ud til agnen. Dette har før givet overraskende hug, bl.a. Rasmus' 9,8 kgs fisk sidste år. Jeg havde derfor klogeligt løsnet bremsen en smule inden jeg satte stangen i stangholderen - hvilket skulle vise sig at være en rigtig god idé, da der få minutter efter lød et vræl fra knarren da vi passerede op over skrænten! En stor fisk væltede rundt i overfladen med wobleren på tværs i kæften. Fighten blev kort men intens og snart gled en super flot fisk i nettet. 104 cm, samme længde som Rasmus' fisk, men i rigtig fin kondi, og vægten stoppede først ved 9,05 kg. 9 kilos gedde - to dage i træk - og så på kunstagn. Super fedt når det bare spiller :-)
At søndagens fiskeri var totalt fiasko med få og små gedder glemmer vi alt om :-) Jeg har dog ingen grund til at brokke mig efter de to fine fisk, og det var en hyggelig dag på vandet sammen med Peter Hansen. Sidstnævnte fik i øvrigt lusket en rigtig fin bonusfisk på dæk. Mon ikke der kommer et indlæg på Team Tight Lines blog ang. dette?
Knæk og bræk derude!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar