1. oktober 2012

Modificeret Swim'n Joe krogopsætning

Sidste sæson kunne vi konstatere at de originale opsætning på Swim'n Joe, med nr. 2 trekrog hængende i en metalpind ud fra plastikforkroppen, ikke var helt bullitproof. En gedde der ruller rundt i nettet får lynhurtigt bukket pinden til ukendelighed, og efter at være bukket sammen og rettet ud nogle gange begynder metallet at se faretruende træt ud.

Originalt krogopsætning

På de nyindkøbte modeller har jeg derfor konstrueret en krogopsætning der forhåbentlig vis ikke ødelægges så nemt - og i fald det bliver ødelagt - nemt kan udskiftes med et nyt.

Modificeret krogopsætning
Krogophænget består af et stykke 0,75 mm rustfri pianowire hvor jeg har bukket et øje i den ene ende og monteret et svirvel. Svirvlen er til for at efterhængeren skal kunne dreje frit så den ikke ødelægges når gedden ruller. På selve efterhængeren har jeg monteret et ca. 4 cm langt stykke pianowire ved at bukke et lille øje rundt om efterhængeren. Dette stykke pianowire kan nu skubbes ind i gummiet og holder efterhængeren på plads. Efterhængeren bliver ved hug forhåbentligvis trukket ud af gummiet og kan rotere frit hvis der er behov for det.






De originale kroge og springringe vejer 12 g. Den nye opsætning vejer 7 g med 2 stk. str. 2/O Owner ST 36. Rasmus havde rigtig gode erfaringer med at montere lette kroge og springringe på sine Swim'n Joe's for på den måde at gøre dem mere suspending. Hvis det bliver en succes med denne opsætning bliver den originale efterhænger venlig afmonteret  med en bidetang, og agnen bliver dermed lettet for endnu et par gram, og bliver forhåbentligt endnu mere svævende i vandet.

Bliver spændende at teste opsætningen. Den skal formodentligt tilpasses når jeg får nogle erfaringer med den, det er jo sjældent at en skrivebordsløsning fungerer perfekt i første hug.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar