4. juni 2011

Vertikalsucces


Hvem siger sandarten ikke har tænder!


1. Juni er årets første sommerdag, og for os rovfiskere en dag i sandartens tegn.
Vi havde i år sat to døgn af til fiskeriet på en stor sø. Vi valgte, at køre videre på kunstagn-bølgen, så woblere og jigs var pakket.
Der var ingen tvivl om, at det nok var woblerne, der blev vægtet højest, da vi ikke helt havde fået hul på vertikalfiskeriet finesser. Stængerne blev sat og ud under solen det gik. 
Vi landede et par enkelte mindre fisk, men fandt ikke rigtig nogen sammenhæng i, hvor fiskene opholdt sig. Vi satte vores lid til at aftenfiskeriet måtte være bedre.
Aftenen gik meget stille af, og vi lagde os noget skuffet for natten.


Næste morgen tog vi en rundtur med woblerne igen, og en enkelt mindre fisk viste sig igen.
Mads kiggede pludselig op og sagde: "Drop de f...... wobler og lad os få gang i de vertikal stænger"!
Jeg var ikke svær at overtale, og ind på skrænterne det gik. Vi fik hurtigt kontakt til fisk, og de mindre fisk var noget sjovere at fighte på de lette stænger. 
Humøret steg i takt med at sandarterne væltede op i båden, humøret kulminerede da en 3+ kiggede forbi. Champagnefiskeriet tog langsomt af, og sluttede helt, da et par gedder viste sig for enden.
Høje af vertikalfiskeriet fortrak vi til et par timer på ryggen. Jeg vågnede noget overrasket, da en Vipstjert havde valgt at lande på mine nedre regioner.


Vi begyndte at snakke woblere igen da aftenen nærmede sig, men vertikal fiskeriet trak dragende i os, og vi rykkede ud på pladsen igen. Spændte på om aftenfiskeriet også ville kaste fisk af sig. Et par hurtige mindre fisk viste sig over et spot og en markør blev smidt. Et voldsomt aggressivt hug på jiggen resulterede i fast fisk, og den lille Forcemaster krøllede helt til korken. En mindeværdi fight med en kulsort han-sandart (Billede) hæftede for alvor vertikalfiskeriet fast i midt fiskerhjerte.
Tilbage over punktet igen kom endnu en fin fisk op lige over 3 kg, før fiskeriet ebbede ud.


Næste morgen var woblerne helt glemt, og jiggen kom i vandet igen. Fiskeriet tog igen fart, dog ikke i helt samme tempo som dagen før. Det hele sluttede med turens anden største fisk på knap fire kilo. 
Vi kunne gøre status på to døgns fiskeri med godt et halvthundrede sandart i båden, og to fiskere, som for alvor var blevet ramt af vertikalfeber.


Vertikal Sandart 4,73 kg på Fin-S (Mahi Mahi)

1 kommentar:

  1. mååste melde den inn på pikewallis :-)
    Jeg kan kopiere for deg hvis der ok ? :-)

    grattis

    SvarSlet