28. januar 2012

Amb. Revo Toro 51


For første gang i noget der ligner 20 år laver ABU en serie Ambassadeur hjul i en klasse for sig. Revo serien var fantastisk til lettere kastefiskeri og vertikal men med storebror Revo Toro, slog de hovedet på sømmet. Et lavprofil med kraftigt drev, kraftfuld silkeblød bremse og rigtig gode kasteegenskaber gør Toro hjulene til den absolutte favorit hos EWT.

Hjulet kan bruges både til jerkbaits og store gummidyr, men en så simpel detalje som en kraftig knarre gør det også til et super hjul at ligge og dørge med.

Vi har tæsket de her hjul med målertorsk og 20kg+ flynder på vores fiskeri i Norge og kastet utallige timer med tunge agn. Der er intet slid at mærke i hjulet efter 2 års intensivt brug.

Hvorfor Pure Fishing/ABU har valgt at tage dette hjul af deres program overgår vores forstand!!!


Heldigvis findes der stadig enkelte hjul rundt omkring i butikkerne i Skandinavien og da Beten.nu (se under links) pludselig havde slagtilbud på et lille restparti Toro 51HS, var vi ikke sene til at slå til. Dejligt at kunne udvidde hjulparken med endnu et par af disse dejlige hjul. Vi må bare håbe at ABU finder tråden igen og relancerer dette hjul.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar