31. januar 2012

Is i øjerne


Danmark er for tredje år i træk lagt i fryseren, og mange søer er allerede lukkede. Vi har derfor hygget os med et par korte sats efter de sortstribede i det lokale basin.
Med is i øjerne fik jeg spinfisket mig til en fin stribe på 760g, 760g, 820g, 850g og 1120g. Sidstenævnte en kun 39 cm lang men meget høj fisk, som faldt for en lille Shaker.
Den lille stribe aborre giver en foreløbig 1. plads i "3 med tænder".

Samtidig tager Høng sportsfiskerforening et skridt ind i fremtiden med denne positive udmelding.
http://www.sportsfiskeren.dk/stoerstemaal-i-hoeng
Jeg tvivler dog på, at en håndfuld ivrige lystfiskere, tilhørende en lidt ældre generation er lydhør dette budskab. Der er de senere år mindst to gedder over 14 kg og en håndfuld aborre tæt på 2 kg, som har måttet betale den højeste pris for manglende forståelse for Catch and Release.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar