Hepatica nobilis, bedre kendt som Blå anemone.

Her efter geddefredningen er der bedre tid til at stoppe op, og reflektere over fiskeriet. Det er ingen hemmelighed, at Teamet de senere år har gennemgået en udvikling i positiv retning. Vi har ganske enkelt forenklet og effektiviseret vores fiskeri, hvilket har skabt bedre fangster, men endnu vigtigere, så har det forenklet fiskeri skabt endnu større fiskeglæde.

Før 2010 gjorde vi som størstedelen af den danske rovfiskerskare, nemlig fyldte båden med ukristeligt meget grej som agntønder med levende agn, luftpumpe, elmotor med et utal af tilhørende batterier, ekkolod, plotter, 8-10 stænger osv. Fiskeriet var utrolig tidskrævende - specielt al den tid vi brugte på at skaffe de levende agn - men også pakkeriet og slæberiet af alle de "unødvendige" sager til og fra båden.

Det er jo ingen hemmelighed, at fiskeriet på de danske søer primært sker fra foreningsbåde, da det ikke er tilladt at søsætte sin egen jolle ret mange steder. Men noget måtte gøres for at opretholde maksimal fisketid i en travl hverdag med både fuldtidsarbejde og en familie at passe. 

Rom blev ikke bygget på én dag, og det blev effektiviseringen i vores fiskeri heller ikke. Det skete over en længere periode. Faktisk prøver vi til stadighed at gøre det endnu bedre, hvilket er med til at gøre fiskeriet til en sport. 

Derfor har vi valgt at lave en række af artikler, som fortæller hvordan vi har fundet vej til et sjovere og mere effektivt fiskeri. 

Artiklerne vil være at finde under etiketten "Dit Rovfiske"

Første indlæg handler om, at tilpasse sig naturen. Det lyder måske lidt for økologisk for den burgerelskende storbysnarkoman, som bare vil ud og fange store gedder. Men egentlig handler det om at observere de ting, der er omkring dig når du er ude i naturen og som kan agere måleenhed for dit fiskeri - så du kan tilpasse dig.

Den Blå anemone er et af vores måleparametrer. Når blomsten springer ud går de første gedder på leg. De store sandarter er til ædegilde inden den forestående gydning, og det sidste træk af brakvandsaborre trækker op i åerne for at gyde, og når den blå anemone afblomstrer, er det hele forbi. 

En lille stikling er flyttet ind i min lille have, og virker nu som min måleenhed, og for andre af husets beboere et smukt tegn på forår.

Tillæg dig al den viden der er omkring dine ynglingsfisk og deres fødeemner. Trækmønstre. Deres trivselstemperatur. Temperatur for gydningens begyndelse og afslutning, etc. Vi har tillagt os viden på eks.www.fiskepleje.dk og den for nyligt beskrevne bog, Atlas for danske ferskvandsfisk. Mads er desuden uddannet biolog og har gennem andre fisketossede studerende og lektorer lært en masse værdifulde ting om hvordan vores ynglingsarter opfører sig og agerer i forskellige situationer. Bland det hele med den viden du selv erhverver dig på din hjemmebane. Noter vejr, vind, temperatur, vandtemperatur. Så kender du også besøgstiden til den kommende sæson!

Den næste ting - og dette kan ikke understreges nok - er at lære dit vand at kende! Udvælg de vande du vil satse på, og brug tiden på at lære dem at kende. Til gedde, aborre eller sandartfiskeriet, har vi ca. 5 vande til hver fisk. Tilgengæld kender vi vores besøgstid i de enkelte vande. 

Ja ja, vi nul bonner den også en gang i mellem :-) men ikke så ofte som det skete førhen. 

Jo mere tid man bruger ved den enkelte sø/å jo flere detaljer lærer man. 

Et eksempel på en af de ting, der har været udslagsgivende for vores fiskeri i en af de søer vi fisker, er hvordan en af vores vinterpladser blev opdaget. Mens der lå is på søerne, kunne vi observere, at der på et sted i søen var mørk is. Vi kunne senere ved selvsyn konstatere, at isen var mærkbart tyndere i dette område. Der rejser sig en bakke ned til søen på dette sted. Med lidt viden om grundvand, kan man regne ud at der er en mulighed for at der er trykvand ved bakkens fod, og, at der dermed kan være en undersøisk kilde på dette sted. Kildevand er ca. 7 grader varmt. En vinterkold sø er 0-4 grader. Gedderne kan med andre ord stå her og modne deres æg over vinteren, så de er klar så snart solen får fat og legen begynder.

Denne plads har ingen features, og vi har stort set aldrig set en fødefisk på loddet. Til trods for dette, har mere end én 10+ fisk måtte en tur forbi afkrogningsmåtten -  inden for det samme 100x100 m område. 

At kilder tiltrækker fisk vinter og sommer er ingen nyhed, dette er også beskrevet i "Gedde, aborre og sandart" af Jens Ploug Hansen. Pointen er, at det handler om at finde disse hot spots i søen - og udnytte denne viden! 

Det er viden om dens slags hot spots - samt at vide hvornår de er hot spots - der langt hen af vejen er opskriften på bedre fangster. Dette leder frem til den næste konklusion: det er bedre med mange korte, end få lange fisketure. 

De mange korte ture sørger for at holde fingeren på pulsen så man ved hvornår det "sner". Dette kan bedre lade sig gøre når grejmængden er overskuelig og der ikke skal skaffes agnfisk - hvilket er en af grundene til, at vi nu om dage sjældent bader en solid skalle, men i stedet plastik/gummi i diverse afskygninger, hvilket sidste år ikke bare gav væsentlig flere men også større fisk en førhen.


Knæk og Bræk


Mads & Rasmus