7. juni 2013

Westin, Svensken og Nissen

Det er tydeligt at svenske Jørgen Larsson har sat sit præg på farvevalget af de nye Westin Twin-Teez vertikaljigs. Der er en overvægt af afdæmpede farver på skemaet, men svenskerne er jo glade for de kradse farver på deres kunstagn, formodenligt grundet de mange humusfarvede søer, så han har fået tilføjet nogle klassiske Nils Master - på svensk ofte bare kaldet Nissen - farver til farveskemaet.

Rød ryg, hvide sider og gule striber har været på farveskemaet i mange år hos den finske producent. Det samme har den aborrestribede gul/grøn/røde. Og hvorfor? Fordi de til stadighed fanger fisk selvfølgelig. Billedet af den røde jigg snyder lidt, den er faktisk ret lys på siderne. Den har i øvrigt allerede fanget de første fisk for EWT, så den er allerede godkendt. Den nedenstående farve har vi først erhvervet os for et par dage siden, så den er endnu ikke testet, men mon ikke den vil fungere fint her efter legen hvor hannerne er aggressive og hunnerne sultne?

En farve der har været meget populær til nattrolling efter sandart i det svenske, og som Hr. Larsson har vist i flere artikler, er gul med sorte og røde prikker. Den farve har også leveret rigtig godt for vores lille team. Den havde vi meget gerne set som 8 tomme jig! Vi må bare håbe at den kommer på et tidspunkt.

4 kommentarer:

  1. En lille anekdote: Farve 70 på Nils Master woblerne bliver af svenskerne kaldt "Gösambulansen" - hvilket nok ikke er helt tilfældigt! :)

    Mvh. /Nils (Master)

    SvarSlet
  2. Den sidste wobler ligner en som fanger +7 arten inden hos pindegedden ;-)

    SvarSlet
  3. Måske et dumt spørgsmål, men hvor køber I de jigs?

    På forhånd tak!

    /Ugelvig

    SvarSlet