6. december 2013

100% i Sandart

En glad og tilfreds Hr. Ingemann med 5,71 kg sandart

Jeg var ikke helt tilfreds med årets udbytte af store sandart. Jeg synes som udgangspunkt, at 100% i sandart i vores interne dyst måtte være på sin plads. Specielt når 2013 primært var sat af til at fiske netop denne art. For at opnå 100% point i denne art, måtte jeg løfte en fisk over 5,32 kg. Denne slags fisk kommer man dog ikke sovende til på sjælland, og nemmere blev det heller ikke af, at vejret bare ikke spillede med når jeg endelig havde fri. Så en dyrtkøbt fridag måtte der til, for at kunne ramme noget svag vind og stabilt vejr på denne utaknemmelige årstid.
Egentlig var dagen redet i sig selv, fordi jeg havde fri og vejret var fantastisk. -Men her stopper det heldigvis ikke!
Jeg stævnede ud over en stort set spejlblank sø, hvor nattens frost kæmpede med det stadigt lunere vand om, hvem der kunne brygge mest tåge. Jeg støtte hurtigt på fisk i frivandet i de valgte områder, men størrelse var der ikke meget af. Det var der til gengæld i dagens sidste fisk. Edge vertikal spö´et søgte vand, som en anden pilekvist, da en kort vinterfed sandart satte kæberne i min jig.
Fisken vejede 5,71 kg fordelt på 81 cm, og udløser dermede mine 100 % i sandart i vores interne dyst.
Frivandsvertikaljig! Det er bare en fed metode, men også alt andet en champagnefiskeri.

2 kommentarer: