12. august 2014

Salt sommeraction

Belært af de forrige sæsoner har vi lagt vertikalfiskeriet i søerne på hylden her i de varmeste måneder. Det er tilgengældt blevet til et par meget succesfulde ture på havet efter torsk. Let grej og iltre sommertorsk er en stærkt underholdende kombination.

Jeg var på tur med min far i hans jolle og havde nappet 721xs'eren med for at se om det var lige så godt til at spotte buler som til at spotte fisk i frivandet. Jeg havde egentligt tænkt mig at få testet CHIRP transduceren, men fik ved en fejl kun pakke standard 50/200 Hz transduceren.
Det skulle vise sig at være et mindre problem for det loddede torskestimerne aldeles fremragende alligevel.

Det øverste foto viser en bule der står og trykker hårdt mod bunden, men så snart den første jig når ned bliver hele stimen løftet. Hele dagen så vi ikke buler over 2 m højde, men så snart de så en jig piskede de efter den. Fiskeriet var mildt sagt fremragende og torskene kastede sig grådigt over vores jigs i en grad hvor man til sidst bare kunne stå med ømme arme og grine fjoget i sommersolen.

 

Flere gange så skærmen ud som vist her, og så er det simpelthen umuligt at komme til bunden. Ikke det værste problem at stå med :-)

Vi har ikke brugt zoom funktion ret meget i vertikalfiskeriet, men til dette fiskeri hvor man skulle holde skarpt øje med bunden for at finde fiskene, så var det guld værd, at det var så nemt at zoome bare med to fingere på touch screenen, og flyttet zoomet op og ned med én finger. Det er ikke sidste gang at 721xs kommer med på havet. Næste gang kommer SideWu transduceren også med - og CHIRP som planlagt, hvis jeg da formår at huske den :-/ Det bliver spændene at se hvordan bulerne træder frem på SideWu og samtidigt også spændede at se hvor meget skarpere billede der kan skabes med CHIRP transduceren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar