31. december 2015

Året der gik

Så har endnu et år ramt målstregen, og der kan viftes med det ternede flag.

Året bød på en lille skuffelse når det galt sandarten. Vi kom ikke skridtet nærmere drømmefisken, som vi begge spejder efter. En fisk, der kan bryde vores personlige rekorder, og måske trække målebåndet ud omkring meteren. Største sandart blev i år en slank gammel kriger på 89 cm.

Gedden har vi ikke gjort os umage for at støve op i år. Den er ofte kærkommen bifangst, og et par håndfulde over meteren med topfisk på 115 cm, har skabt stor glæde i båden.

Aborrefiskeriet har fået en lille renæssance, ikke så meget fordi der er væltet store eksemplarer ind over net-rammen. Men mere fordi fiskeriet er forholdsvis nemt at bedrive i en travl hverdag, med familie og arbejde. En jigfisket fisk på 50 cm blev årets topfisk.


Et nyt år giver jo altid stof til eftertanke, og skaber nye drømme og visioner. En ting er sikkert Vi skal stadig ud og trække nogle nul-bonner, fryse om fingerne, fange nogle fisk, høste nye erfarringer, hygge os og have det sjovt. Det er jo det fiskeriet handler om.

Godt nytår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar