8. januar 2016

Vintersysler


Så længe kong vinter er så massivt til stede med kulde og blæst må man i stedet kaste sig over diverse indendørssysler. Jeg har endeligt fået taget mig sammen til at give min allermest trofaste slider i hjulparken et fuldt service. Jeg var så heldig at få fat i et Revo Toro 51 da den første sending kom til DK i 2009.
Det kan fulgt mig på et utal af fisketure og har bl.a. overlevet sammenlagt 10 ugers fiskeri i Norge. Hjulet har fået en lille klat fedt i drevet for 3 år siden, men har ellers gået på lud og koldt vand - og det har bare virket virket virket og virket! Selvom det ikke er et egentligt saltvandshjul er det dog det jeg primært har brugt det til. 3 flyndere over 15 kg har jeg spundet mig til med det lille slider, og en 11 kgs gedde har det også mulet hjemme på søerne, dertil har det møllet rå mængder af agnsej op, når vi har været nord på. Sparet er det ikke blevet! Bremsen er knapt så hård som da jeg købte hjulet, men den er stadig jævn. Lejerne kører perfekt efter at have fået ny olie, og drevet virker slet ikke slidt - imponerende! Det virker til at der er mange gode fisketure tilbage i det hjul.






Hjulet er nu blevet trimmet til torskevertikal. 0,24 Gamakatsu Ultrabraid X8 Multicolor og powerhandle. Nu skal vinden bare lægge sig så Crescent 465 eren kan blive luftet!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar