5. april 2016

”3D” ekkolodsteknologi, et stærkt våben for søfiskeren. Artikel fra Fiskeavisen

I en af de sidste udgaver af det nu hedengangne Fiskeavisen, havde vi bidraget med en artikel om vores erfaringer med brug af ekkolodder med SideWü. Vi bringer her artiklen i sin fulde længde til dem der ikke nåede at læse den i papirudgaven.




"3D" ekkolodsteknologi - et stærkt våben for søfiskeren
I Sverige er det over de sidste år blevet rasende populært med ekkolodder med indbygget sidescannings teknik, ofte refereret til som  ”3D ekkolodder”. Årsagen til denne popularitet skyldes primært det pelagiske vertikalfiskeri efter sandart. 

Hvad for en fisk?
Producenterne kalder det alle noget forskelligt - SideVü, Structurescan, SideImage - men teknikken er den samme. Sidescanningsekkoloderne adskiller sig på flere punkter fra  et almindeligt ”2D” ekkolod. Et almindeligt ekkolod viser et kegleformet udsnit, under båden, med en vinkel på typisk 20 grader, hvorimod et sidescanningsekkolod viser en meget smal kegle, som rækker meget langt ud til hver side af båden. Der bliver sendt et signal ud til begge sider af båden således at keglen dækker næsten 180 grader, dvs. næsten op til vandoverfladen. Ekkobeamet fungerer nærmest som en væg der breder sig ud til begge sider, hvilket er i skarp kontrast til almindelige 2D ekkolodder. Her er ’beamet’  formet som en kegle. Det er vigtigt at forstå dette princip, for korrekt at kunne aflæse det, som vises på skærmen.



Illustration af hvordan signalet fra et sidescanningsekkolod udbreder sig under båden.



Teknologien er nu kommet ned i et prisleje, hvor de fleste kan være med, og der findes nu sidescanningsekkolodder på markedet helt ned til 5-6000 kr, men er det pengene værd i forholdt til et alm. ekkolod, er der nok en del der tænker. Det mener vi klart at det er.  Derfor vil vi i denne artikel, hvor vi fortæller lidt om vores erfaringer med teknologien, som vi har anvendt systematisk de sidste tre sæsoner.

Udover at signalet fra transduceren på et sidescanningsekkolod har en radikalt anderledes fysisk form end et traditionelt ekkolod, er frekvenserne også højere, hvilket giver den helt uovertrufne opløsning
og de nærmest fotolignende billeder af især faste strukturer. Traditionelt har man typisk kunnet vælge mellem to frekvenser  f.eks. 800 og 455 kHz, hvor den høje frekvens giver den højeste opløsning, mens den lave til gengæld rækker dybere. Senest har man set sideskanning med så lave frekvenser som 260 kHz, som dels rækker endnu dybere, dels teoretisk bør være bedre til at vise fisk (ligger tættere på de traditionelle ekkolodsfrekvenser omkring 200 kHz) men det må tiden vise.

I lighed med almindeligt ekkolod fås sidescan nu også med CHIRP – i stedet for faste frekvenser sendes signalet her over brede områder af frekvenser; 425-485 kHz i stedet for den faste 455 kHz og 790-850 kHz i stedet for fast 800. I lighed med på det traditionelle ekkolod giver CHIRP væsentligt forbedret separation/opløsning og rækkedybde. Eksempelvis står de enkelte fisk i en stime ofte helt tydeligt frem. Der er forskel på hvordan producenterne sammensætter deres produkter. Hos nogle producenter er den traditionelle transducer bygget sammen med sidescanningstransduceren, medensden hos andre er to separate transducere.


Mulig allemandseje

Praktisk anvendelse for søfiskeren
Pelagisk vertikalfiskeri
Teknikken har naturligvis mange anvendelsesmuligheder, men lad os starte med den – for os - mest åbenlyse: pelagisk vertikalfiskeri. Det pelagiske vertikalfiskeri har ramt os, som en tropefeber. Siden den første store sandart hakkede tænderne i min jig otte meter nede, over 11 meter vand, en kold aprildag tilbage i 2012, har jeg været alarmerende kronisk vertikalfeber påvirket. En feber det virker som ingen af os ser ud til at blive kureret for lige med det samme. Det er dette fiskeri der har båret teknologien frem i Sverige, og det var også det, der fik os til at investere i vores Garmin 721xs og senere 820xs og den tilhørende Black Box (GCV-10).



Ren fiskelykke. Endelig succes efter utallige frustrerende timer på søen.



I det pelagiske vertikalfiskeri er bådens præcise placering over fisken alfa og omega. På et alm. ekkolod kan du ikke vide hvor i keglen fisken står, så når fisken glider ud af keglen, og man skal optage forfølgelsen, er retningen derfor mere eller mindre et gætværk. Ved man om fisken kom ind fra højre eller venstre side, når den tikker ind i ”2D” keglen, er man allerede et skridt foran. Skulle man herefter tabe den af syne, kan en hurtig rundering på stedet ofte afsløre i hvilken retning fisken er svømmet, da man med sidescanningsekkoloddet, ”ser” langt ud til begge sider og dermed nemmere kan ”fange” fisken i keglen igen. At man nu ved ikke bare i hvilken dybde men også til hvilken side fisken står, gør at det ofte omtales som et såkaldt ”3D” ekkolod, selvom der ikke er tale om et reelt 3D ekkolod.

Bananer, prikker og streger
Hvordan ser det så ud når en fisk vises på sidescanningsekkoloddet? De fleste ved nøjagtigt hvordan en god ”banan” ser ud på et traditionelt ekkolod. På et scanningsekkoloddet vises en god fisk som en bred og/eller kraftigt lysende plet eller streg. Fisken vises som en streg, hvis fisken har stået i samme retning som sejlretningen og derfor er blevet scannet i hele sin længde – husk her at keglen er meget bred men samtidigt smal. Fisken vises som en plet hvis den har stået vinkelret på sejlretningen og derfor kun har været kort tid i keglen. Et par eksempler på dette er vist herunder.



Den gule linje i midten viser bådens placering og ekkoloddet viser (i alle de viste tilfælde) 25 meter ud til hver side. Vandet et mørkt, men fra bunden der ligger i 14-17 meter ud fra midten lyser rødt/orange. Her ses en tydelig gul streg, som er en god fisk på venstre side af båden 7-8 meter fra transduceren. Fisken har stået i længderetningen og tegner derfor som en tydelig streg. Det rød/orange i midten er støj skabt af turbulens og luftbobler fra motoren.


Her ses en god fisk der har stået vinkelret (plet mere end en streg) på båden, ca. 6 meter til højre for båden.

I tolkningen af billedet skal man være opmærksom på at instrumentet vises afstanden til fisken. Det er det også på et alm. ekkolod, men da det kigger nedad er afstand tilnærmelsesvis det samme som dybden. Scanningsekkoloddet kigger både ned og ud til siden og den viste fisk kan således lige så godt stå 1 meter nede 6 meter ude til siden, som den kan stå 1 meter ud til siden 6 meter nede. Den viste fisk står dog sandsynligvis ret højt i vandet da der slet ikke er noget ekko at se på den anden side. De to kegler der sendes ud til hver side overlapper en smule i midten, og en fisk der står mere eller mindre lige under både vil derfor vises på begge sider af skærmen. I sådan et tilfælde vil den viste afstand til fisken være tilnærmelsesvis det samme som dybden under båden.


Fisken har passeret næsten lodret under transduceren og bliver således registreret som ståede både til højre og venstre side. Selvom der her er såkaldt ”spejlekko” lyser ekkoet dog kraftigst til venstre og fisken står således en smule til venstre for sejlretningen. Bemærk at der er en håndfuld mindre fisk der også vises på skærmen som små lysende prikker.



Scanningsekkolodet er desuden virkelig god til at adskille de enkelte ekkoer. Ved pelagisk vertikalfiskeri kommer man ofte ud for at to mindre sandart, der står tæt sammen giver et stort ekko på 2D loddet og  ligner en enkelt meget større fisk. Scanningsekkoloddet er dog sjældent i tvivl som det ses herunder. De viste ekkoer er formodentligt to sandart i 2 kilos klassen.




To fisk står tæt sammen til højre for bådens sejlretning.

Optimal montage af transducer
Vi fik først for alvor øjnene op for teknologiens potentiale da vi fik løst problemet med støj fra luftbobler og turbulens i vandet fra motor eller årer. Løsningen var at montere tranduceren i stævnen af båden på en hjemmebygget transducerholder. Transducerholderen der er bygget i bedste Storm P. stil kan sidde på alle de foreningsjoller vi har haft mulighed for at prøve den på og den holder fint til de hastigheder der kan opnås med årer/motor på de sjællande foreningsbåde. Bemærk, at hvis man ror, sidder men omvendt i forholdt til den sejlretning der vises på skærmen og transduceren skal derfor pege fremad, hvis det ikke som på Garmins instrumenter, er muligt at vende sejlretningen på instrumentet, således, at højre på skærmen også er din højre og ikke omvendt.

Efter at vi havde ændret placeringen af transduceren var det pludseligt meget nemmere at følge de fisk vi én gang havde haft i keglen på det traditionelle ekkolod. Hvis fisken gled ud af keglen, kunne man nu hurtigt konstatere om den var svømmet frem under båden, hvorved den blev vist på scanningsekkoloddet, eller om den var gledet bagud/til siderne. Hvis den gik frem vidste man også til hvilken side. Det gav vores fiskeri et boost og gjorde at der kom kortere imellem at vores ekkolod viste opadvendte bananer og pilekvisten efterfølgende fandt vand til den helt store guldmedalje – karatehug på 6 meter line føles som elektrisk stød i armen og er ekstremt vanedannende!


BANG!

Det kan anbefales at køre med den samme dybdeinterval hver gang, også på det traditionelle  ekkolod. Så lærer man hurtigt, hvordan en stor fisk ser ud på ens lod så man ikke bruger tid på at fiske på mindre fisk. Vi kører altid 25 meter ud til hver side på vores 8” skærm, men har man en 10 eller måske 12 tommer skærm kan man med øvelse sagtens gå længere op, f.eks. 50 meter til hver side uden at misse fisk, der på mindre skærme kun ville have været få pixles store, og dermed nemme at overse. Dermed også sagt at man bliver nødt til at prioritere sidescanningsekkolodet til at køre i fuld bredde af skærmen hvis man vil have fuldt udbytte af teknologien. Vi har derfor et alm. mindre ekkolod monteret i båden således at der på 820xs vises scanningsekkolod i toppen af skærmen i fuld bredde og TopoDK i bunden af skærmen. Selvom instrumentet sagtens kan vise det traditionelle og sidescanningsloddet på skærmen samtidigt, er det ikke optimalt vil man vil udnytte potentialet i sidescanningsekkoddet.

Dørgefiskeri efter gedde og sandart.
At anvende ekkoloddet til at søge efter områder med store fisk i frivandet har naturligvis også stort potentiale i forhold til dørgefiskeri efter gedde og sandart. For det første kan det relativt hurtigt konstateres om der er fisk i et givent område og for det andet kan lidt manøvrering med båden give en god indikation på hvilken dybde fiskene står i – noget der især kan gøre en forskel v. dørgefiskeri efter sandart.

Mange anvender i dag hjul med linetællere ikke bare til trolling efter havørred og laks på havet, men også til dørgefiskeri på søerne. Dette gør at man har ret godt styr på hvor langt fra båden ens paravaner (i fald man anvender dette) fisker fra båden. Ser man en stor fisk tikke ind 15 meter fra transduceren, kan man derfor med fordel flytte paravanen så den fisker i den afstand man tror fisken står ud til siden. Herved kommer ens agn til at passere så tæt på gedden/sandarten som muligt, hvilket især i foråret kan være vigtigt for at fremprovokere et hug.

Sidescanningsteknologien er desuden helt eminent til hurtigt at scanne et område for stimer af byttefisk. det traditionelle ekkolod ser kun et begrænset areal under båden. Med sidescanning kan man se langt ud til siderne, og søger man kun efter stimer kan man med fordel gå op til f.eks. 50 meter ud til hver side da detaljerne i denne sammenhæng ikke er så vigtige. Det ses desuden ofte tydeligt om småfiskene står hårdt klumpet sammen grundet rovfisk i nærheden eller om  stime tegnes mere løs når den er afslappet – og allerbedst når stimen er splittet i flere dele med store lysende pletter og streger imellem - det plejer at betyde bukkede stænger.



Sidescanning er eminent til at søge efter byttefisk, her vises en tæt stime af fisk  meget tydeligt på venstre side af båden. En håndfuld lysende pletter ses i nærheden på højre side af båden, formodentligt en flok aborrer der terroriserer en stime småskaller.

Finde interessante strukturer på bunden
Teknikken gør det desuden meget nemt at anvende ekkoloddet til hurtigt at afsøge f.eks. en ny sø for områder med hård bund eller søge  nye interessante steder i ens hjemmevand. Bundens hårdhed vises ved lysintensiteten. Jo hårdere bund jo kraftigere lyser den, her vist ved at vi sejler langs en skrænt hvor der er en pynt der stikker lidt ud så bunden hæver sig fra 17 til 14 meter og ned igen. Skrænten ligger tydeligvis på venstre side af sejlretningen.

Hård bund på venstre side af sejlretningen lyser tydeligt op.

De forskellige producenter ynder at vise nærmest fotografiske gengivelser af vrag og sunkne træer mm. Der er smurt lidt tykt på i forhold til hvad man kan opnå med en midlertidigt montage på en foreningsbåd, men vores erfaring er at sten, vandplanter, træstammer mm. tegnes overraskende tydeligt på skærmen. En stor sten der ligger på i forvejen hård viser sig ofte på skærmen ved at skyggen fra stenen viser sig som et mørkt område i sammen med et klart lysende område – desværre ikke noget vi har et screendump af, men det er ret karakteristisk når man først har set det et par gange. Det at kunne finde interessante strukturer er i virkeligheden nok det som har drevet teknologien frem i USA hvor bass fiskerne bruger de til at finde grødebælter, stenrev etc., svenskerne har så efterfølgende formået at anvende teknologien til det yderste i deres pelagiske vertikalfiskeri
Teknikkens begrænsninger
Nu kravler fiskene jo ikke op ad linen bare fordi de er blevet lidt nemmere at finde og Teknikken har naturligvis sine begrænsninger. Vores erfaring er at hvis de søer man fisker i er mindre end 5-6 meters dybe, er det begrænset hvor meget man kan bruge det til at lede efter enkeltstående fisk, da de skal lyse ret kraftigt for at ses over bunden, der jo ofte lyser lige så kraftigt som selve fisken. Stimer og strukturer vil dog stadig stå ret tydeligt frem grundet deres skygger. Er der mindre end 5-6 meter dybt er det således mest skyggerne man skal kigge efter. Hvis man kun bruger det til at søge efter strukturer, vil det være anvendeligt helt ned til vanddybder på 3-4 meter.

Er det pengene værd at købe et sidescannings ekkolod? Vi mener ja, men det kommer jo helt an på hvilke typer af fiskeri man dyrker, men om det er vertikalfiskeri, dørgefiskeri efter gedde/sandart eller kastefiskeri efter f.eks. aborrer, ja så har man i et sidescannings ekkolod et stærkt kort på hånden.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar