Kødwoblere

Vi havde i lang tid gået med tanken om at lufte et par levende agn igen. Faktisk nærmer det sig to år siden vi sidst var med på den vogn. Tanken var at det skulle være store agn, og helst så store at de mindre slipsegedder blev lidt småskræmte. Vi fik skaffet de lækreste store havneskaller, og mod søen det gik.
Vi havde dårligt fået sat stængerne før jeg havde kontakt med den første fisk, som spyttede agnen inden jeg nåede over den. Mads var spændt for tvillinger i +7 kg klassen, hvilket udløste dobbelt lakridspibe. Så var vi ligesom igang!?

Mads havde virkelig fundet melodien og skovlede et par ekstra fisk i 5-6 kg klassen. Fiskeriet døde ud op ad formiddagen, så vi søgte til et andet område.
Der var tydelige forskel på antal hug på mine kombilinks (softwire/fluorocarbon) og mads´s rene fluorocarbon forfang. Jeg har for år tilbage smidt to drømmefisk på ren flurocarbon, så jeg var nok lidt tilbageholden med at skifte, hvilket gjorde at mine høje forventninger med de levende agn ikke blev indfriet. Det blev ikke bedre, da jeg ufrivilligt smed en rigtig fin fisk på netrammen. Undskyld, det er første og sidste gang. Vi blev hurtigt enige om at finde en ny, og i dagens sidste lys lykkedes det.

Movember Mads med 111,5 cm gedde på 8,65 kg

Det var en lærerig dag, hvor de små marginaler blev afgørende for succes eller fiasko. Så det er nok ikke sidste gang kunstagnene tager en fridag.