29. december 2012

Allround geddestang


Nu hvor stangen har fået lidt flere ture på bage, kommer her som lovet, en mere uddybende anmeldelse af Edge Dynamic Powercast-t (trigger) 8,6" fod 40-130g.


Til mit jerkbaitfiskeri har jeg de senere år benyttet en gudsbenådet jerkbait stang fra Daiwa. Luna Predator 130-180g. Stangen har været super tilfredsstillende under mit jerkbaitfiskeri, da stangen kan flytte selv store agn. Stangen er en kort kastekanon, men har samtidig et par mangler under det voksende behov for fiskeriet med de moderne softbait. Til trods for en udpræget helaktion er stangen ret stiv, og meget af fightglæden forsvinder. Stangen er også forholdsvis kort, med sine 2,08 cm, hvilket gør, at der ikke skal soves i timen under forårsfiskeriet forsigtige nafs. Der mangler simpelthen noget mere længde for at kunne flytte noget mere line. Derfor var jeg på udkig efter en stang, som kunne lidt af det hele.

Jeg rendte ind i Edge Dynamic Powercast 8" fod 6-8 lbs til fastspolehjul for ca. 2 år siden. Med den havde jeg håbet at kunne løse mine mangler. Stangen viste sig at være en rigtig lækker stang, men ikke lige til det jeg havde håbet. Denne version er en lettere jigstang, med en forholdsvis blød sensitiv top og en ond rygrad, som i virkeligheden nok er skabt til det lette havfiskeri. Faktisk havde jeg den med til Söröya i sommeren 2011, hvor den upåklageligt blev anvendte som kastestang. Vores kammerat Allan som også var med på turen, har efterfølgende fanget ca. 20 flyndere op til 132 cm på stangen, så rygraden i den stang kan der ikke sættes en finger på!

Den nye Edge Dynamic Powercast-t (trigger) har indtil videre udfyldt tomrummet i mit stangarsenal. Klingen på 8,6" fod er helt eminent til spinnefiskeriet med softbait og det almindelige spin- og jerkbaitfiskeri. Stangen kan håndtere en Alien Eel på de ca. 120 g, og eksempelvis en traditionel Buster jerk og Big Bandit.

Der hvor stangen udskiller sig nævneværdigt er, at stangen er stiv nok til at flytte agnen i vandmasserne, og samtidig fighte fisk med nærmest helaktion til stor fighterglæde.



En lille detalje, som jeg ikke ved om der er tænkt yderligere over i fremstillingen af denne stang, er, at der er et hul i triggeren, som kan bruges til kroghvil. Dette gør at agnen ikke hænger og ridser klingen, som i de traditionelle kroghvil monteret på klingen foran forhåndtaget. Stangen ligger rigtigt godt i hånden, med eksponeret klinge under triggeren.
Vi har også benyttet stangen under dørgefiskeri. Korken virker ret holbar/slidstærk, selv med de tæv der kan komme fra en stangholder.


Skal der sættes en personlig finger på stangen. så ville en smule kortere baghåndtag, et screw-down forhåndtag til hjulholderen og så lige 10-20g mere på kastevægten ikke have gjort mig noget, men så taler vi også om en allround geddekæp i verdensklasse.

3 kommentarer:

  1. Hej,

    Tak for anmeldelsen. Jeg har også læst et par svenske bloggere som er svært tilfredse. Lige et par spørgsmål: kender du/I noget til at Attitude bait har fået lavet en speciel version af stangen - titanium et eller andet? Og kender I noget til BFT's Hellbender, der om noget ligner en direkte konkurrent?
    Mvh
    Peter Kragh

    SvarSlet
  2. Hej Peter
    Special udgave af denne stang har jeg ikke mødt, men skriv til Stephan "Dansken" fra attitude og spørg ad, han er flink til at svare.
    Hellbender har jeg haft i hånden i det svenske. Jeg husker den en tand stivere end Edge stangen. Men det er jo i sidste ende en smagsag. Omvendt kommer der nok rigtig mange bud på en stang i denne klasse den kommende tid, da fiskeriet med gummi/kunstagn er i rivende udvikling.

    Rasmus Ingemann

    SvarSlet
  3. Jeg bemærkede den også ved et tilfælde inde på deres blog under deres tur til Rügen. Den er ikke på deres web. Jeg hører dem ad.

    Lige et sidste lille spørgsmål: Er Jeres erfaringer også at agn fisket efter paravane (ofte) giver flere fisk, hvis I ellers har ført statistik på det område?

    Peter Kragh

    SvarSlet