14. december 2012

Kroghvil og forhåndtag

Min jerkpind de sidste par år har været en 6,6 fods Daiwa Specialist Jerkbait 2-6 Oz. Stangen udmærker sig ved at have en ekstremt let og lethurtig klinge, der samtidigt har masser af ryggrad.Stangen har mange lækre detaljer, f.eks. topøje lavet kun af titanium så man ikke kan komme til at knuse keramikforingen. Ret genialt hvis i spørger mig. Det er en lidt grov kæp, det vil jeg gerne medgi, men de kan få de store jerkbaits til at danse på en måde som de blødere stænger ikke er i nærheden af.

Intet er dog perfekt, og særligt to ting har irriteret mig. For det første virker det som en lidt lang hjulholder de har monteret, forstået på den måde at omløberen kan skrues ca 5 cm ud. Det er der slet ikke brug for ved montering af et alm. kastehjul. Plastikgevindet er ikke særlig behageligt at hvile fingrene på under fiskeriet, og for at afhælpe dette problem har jeg forlænget forhåndtaget med elektrikertape. Det virker OK, men skal man have fuldt udbytte af det, skal man nok montere hjulet, og forlænge beviklingen helt ned til hjulet.


En anden ting der også har irriteret mig er at der ikke er noget kroghvil på stangen. Jeg har endnu ikke fattet hvorfor nogen producenter ikke vil montere dette? Ja ja, der kan komme små ridser i
klingen, men altså, grejet er til for at blive brugt, så i min optik må man altså leve med det, fordi alternativet er temmelig upraktisk. Jeg har derfor monteret et kroghvil. På den nyeste udgave af stangen, kan jeg da også se at der er monteret kroghvil.


Kroghvilet er monteret som beskrevet i Niels Vestergårds ganske udmærkede bog, "Lær gør det selv grej". Beviklingen er afsluttet med tokomponent flexibelt epoxylak "Flexcoat" til stangbygning.


Samlet set har de to forbedringer af stangen gjort, at jeg nu har mere fiskeglæde når jeg bruger stangen. Det tager lidt tid og fingerfærdighed at lave pæne beviklinger, men jeg synes det er besværet værd hvis man har fundet en stang der ellers fungerer godt for en. Rigtig godt til perioder hvor vandet er lidt for stift til fiskeri.

2 kommentarer:

  1. Interessant artikel. Har selv gået og luret på lidt forbedringer, som jeg ikke ved om jeg tør kaste mig ud i. Måske du kan råde mig om det er besværet værd. Har 2 jerkbaitstænger. Den ene har en superfed klinge, som jeg er glad for at bruge, men hjulholderen er defekt(har brugt plasticstrips til hjulet). Den anden stang er jeg bare aldrig blevet glad for, synes bagerste håndtag er for kort. Tilgengæld har den en rigtig fornuftig hjulholder, som fungerer :-). Er det besværet værd( og kan det overhovedet lade sig gøre) at afmontere denne hjulholder og montere den på 1. Stang?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et stort projekt at skifte hjulholder. Det vil kræve at du skræller baghåndtaget på begge stænger. Desuden er hjulholderen ofte limet ret godt fast, så selvom du har skrællet baghåndtaget så du kan komme til at trække hjulholderen af, så er det tvivlsomt om det overhovedet kan lade sig gøre. Uanset hvad er det helt sikkert et større projekt.

      Slet