3. april 2013

spinfluer med pels og tot

Jonas Reeh har spurgt til spinflue fiskeriet, og her kommer mine referencer og forholdsvis korte erfarringer til dette fiskeri.
Spinflue fiskes på 8-10 fods spinnestang med en kastevægt på ca. 20-70 g. Jeg selv benytter en 8" Edge Dynamic Powercast i 6-8 lbs. Det er bestemt en fordel med et fastspolehjul til dette fiskeri. Personligt er jeg rigtig godt tilfreds med mit Spro RedArc 10400. Sættet fisker også perfekt med mindre shads og 4 play woblere. Jeg fisker pt. prisbevist med en hvid 0,12 mm Spiderwire. Den forholdsvis tynde line giver overraskende lange kast med en våd spinflue. Faktisk kan der kastes lige op med en Buster jerk,  0,36 mm flettet line fisket på jerbaitstang. Jeg har benyttet floroucarbon forfang på ca. 80 cm i 0,80 mm, og har endnu ikke haft rifter i forfanget efter geddetænder.

Selve fiskeriet er ikke raketvidenskab. Få timers fiskeri med spinfluen gav en god fornemmelse af hvordan den agerer i vandssøjlen. Hele hemmeligheden bag denne agn er, hvor langsomt og diskret den kan serveres i forhold til diverse jerkbaits. Det er muligt at have nogle lange hæng som kun er muligt med sådan en tot. Specielt havde jeg held med at fiske nedstrøms, hvor spinfluen nærmest kunne hænge vægtløs i vandsøjlen. Spinfluen var den eneste agn jeg kunne løft fisk med i påskedagene, men ikke alle fiskene var lige begejstret. Mange fulgte bare lige i halen af spinfluen uden at hugge, der var dog ikke nogle jeg ville have gået i døden for at fange, men frustrerende fiskeri, det var det.

Der findes forskellige typer spinfluer. Westin Monsterfly har et tungere epoxyhoved , som gør at den synker med hovedet først, hvis der gives slap line. Dette udnyttede jeg til min fordel, og fik fluen helt ned i hovedet på de træge gedder, som tilsyneladende ikke ønskede at flytte sig ret langt i det kolde vand. Jeg udnyttede samtidig strømmen til at lade agnen hænge så længe som muligt, hvilket tit gav udslaget. Gedderne suger bare denne agn ind, og ofte kunne hugget ikke mærkes før der bare var træk og flex på klingen.
Monster Mouse kan købes/bestilles på www.fiskeguide.org

I det svenske er spinflue lidt mere kendt/benyttet end i DK, Thorbjörn "Buster" har slået et stort slag for spinfluen, også nævnt i den artikel jeg refererede til i forrige indlæg, men også svenskeren Tony Andersson fra http://www.fiskeguide.org, har en grum stribe af store gedder på samvittigheden på Monster Mouse. Denne spinflue er af typen uden epoxyhoved, hvilket gør at den synker langsommere, og kan derfor også fiskes på super lavt vand (under 0,5 m). Der er ikke den store tradition for at fiske på så lavt vand i Danmark, men mon ikke om der står en rogntung madamme og luner ryggen et sted netop nu. Der er ihvertfald et par brakvandsfiskere, som har gjort sig denne erfarring.
Ergo spinfluen er bestemt med for fremtiden.

1 kommentar:

  1. Hej Rasmus,

    Super indlæg - Tak for uddybelsen!

    Det skal helt sikkert prøves når gedderne må lege igen :)

    SvarSlet