I mens ihærdige geddefiskere gik med kriller i grejkassen, og klargjorde grej til geddepremiere næstkommende dag, kæmpede Team EWT sig igennem et sidste sats, i håbet om at overliste en sværtflirtende pansret mandskabsvogn i elvte time inden fredningen.
Dagen startede meget tidlig, hvor to veloplagte vertikaludfordrere krydsede klinger med øjnene fulde af søvn. Børn med feber og koldkopper, kan til tider gøre det svært at se ud af øjnene, selvom fiskefeberen raser.
Vi fik dog rystet det af os, fik grejet i båden, og satte sejl.
Et par hundrede meter ude på søen måtte undertegnede lige minde besætningen om, at batteriet til Garmin EchoMap 92SV stadig befandt sig i bilen, så back we go!
Med opladte ioner satte vi igen sejl ud over søen, og måtte igen sande, at pelagisk vertikalfiskeri er en udfordrende sport. Et par fine ekkoer fra start, takkede nej, dur ikke! På bedste prinsesse manér.
Og det til trods for man ligger på frierfødder.
De første timer forsvandt uden nævneværdig aktion, og kl. 9 ringede det heldigvis øl tid. Mads havde netop i dag taget en bluetooth højtaler og Rock med. Så på med Dizzy Mizz Lizzy´s nye skive, som sammen med en Væltepeter fra Skagen bryghus, generede nyt overskud.
|
8,14 kg 91 cm |
Humøret var højt, imens vi fik bitched lidt over de udeblivende sandart, og snakket Rock.
Midt i nummeret Mindgasm, stod jeg pludselig med fast fisk, som slog sig noget i midtvandet. Det kan nok være vi fik store øjne, da en lang sandart pludselig lå i overfladen klar til nettet.
Med et snuptag, førte Hr. Jyde sikkert nettet under den, og ud af munden fløj Westin Twin Teez jiggen.
I et Glædesbrøl, og fælleskrammer glemte vi for et øjeblik, alle de tomme frustrerende fisketimer. Vi var tilbage i fiskeriet ægte rus af ren fiskelykke.
Håber alle er kommet godt igennem gedde premieren 1. maj. Skal være ærlig og sige, at jeg ikke har haft mange gedder på hjernen....endnu!